Gæsteindlæg af Familieterapeut Fie Hørbye

Hvor heldig har man lov at være?
Familieterapeut og bogaktuelle Fie Hørbye har skrevet denne uges gæsteindlæg til bloggen. Emnet er et jeg tror berører mange børnefamilier: Måltidet!

Læs med her og bliv en lille smule klogere.

God fornøjelse


Link til : Tør du vise dit barn hvem du er her:



Skal børn smage på maden?

For mig at se er det en menneskeret selv at bestemme, hvad vi lukker ind i vores mund. Det gælder for både børn og voksne. Alt andet er et overgreb. Børn har evnen til at kunne se og lugte, hvad de kan lide og ikke lide. Vi voksne har den også, men vi kan have fjernet os fra den, hvis vi som børn har lært, at den ikke gælder. Der er derfor heller ingen grund til at tvinge børn til at smage. At skulle smage på noget, før man har lov til at afvise mad, er en værdi, de fleste af os er vokset op med, men spørgsmålet er, om den er værd at give videre?

Jeg tror, vi dræber børns naturlige nysgerrighed over for maden ved at tvinge den i dem. Som med alt andet gælder det, at tryk avler modtryk. Det er en naturlov. Hvis vores omgivelser mener, at vi skal gøre et eller andet, og vi ikke har et valg, så kan det føles tvingende nødvendigt at kæmpe imod for at tage vare på os selv. Når noget presses i halsen på os, er det naturligt for kroppen at reagere ved at forsøge at skubbe maden op igen ved kvalme eller opkastningsfornemmelser.

Måske tænker du nu: Skal jeg så slet ikke blande mig i, hvad mine børn spiser?

Der er lavet undersøgelser, der viser, at børn – set over en længere periode – spiser det, de har brug for. Det indebærer, at de kan spise mest kød den ene dag, flest ris og grøntsager den anden dag. Masser af mad en tredje dag og næsten ikke noget den fjerde dag. Men på den lange bane går det hele op. Vores ansvar er at sørge for, at den mad vi sætter på bordet er sund og af høj kvalitet. Om børnene vælger at putte maden i munden, er deres ansvar – så længe de ikke er underernærede. Med sådan en indstilling til det fælles måltid bliver det nemmere for alle at få ro til at optage den næring, som måltidet i bund og grund handler om. Som en pige på fire år sagde:
- Det ville være nemmere at sidde her, hvis vi alle sammen lukkede øjnene.

Som oversat kunne betyde: ”Jeg er her for at spise. Ikke for at blive rettet på, kritiseret og presset til at spise mere, end jeg har lyst til.” Børn er kloge og sætter ofte fingeren på sagens kerne.

10 Råd Til Middagsbordet

1. Inddrag barnet i madlavning. Det er hyggeligt at være sammen om, og barnets kendskab og nysgerrighed over for maden øges.

2. Lad det fælles måltid være en invitation. Det giver de inviterende friheden til at sige nej tak.

3. Undlad kritik, bebrejdelser og belæring ved bordet. Vi mister appetitten af det.


4. Giv det kræsne barn fred. Det er frygtelig besværligt at være kræsen, og derfor skal vi ikke gøre det mere besværligt for det ved at presse det til at spise eller kritisere det for ikke at spise.

5. Lad barnet selv vælge hvilken mad, det tager på sin tallerken. På den måde støtter vi det i selv at tage stilling til, hvad det har brug for og godt kunne tænke sig.

6. Lær ikke barnet at spise op, men støt det i at spise til det er mæt. På den måde bevarer barnet kontakten til sig selv. Vi fjerner os fra os selv, når vi skal lytte til, hvad andre mener er bedst for os.

7. Hav tillid til at barnet spiser, hvad det har brug for. Undersøgelser har vist, at børn over tid spiser det, de har brug for. Det betyder, at de en dag spiser mest kød, en anden dag pasta og andre dage måske næsten ingenting osv. Vores ansvar er at sørge for, at den mad vi sætter på bordet er af høj kvalitet, men det er barnets ansvar, hvad det putter i munden.

8. Tving ikke barnet til at smage på maden. Børn har evnen til at se og lugte, hvad de kan lide og ikke lide. Det er en menneskeret selv at bestemme, hvad vi lukker ind i vores mund.

9. Drop interviewet af barnet og indfør samtalen. Fortæl noget om dig selv, det vil også give andre svar end: ”Fint nok” og ”Det ved jeg ikke”. Indfør eventuelt en tradition hvor alle ved bordet fortæller om det væreste og det bedste, der er sket i løbet af dagen, der er gået.

10. Drop forventningerne om, at det SKAL være hyggeligt. Fordi ellers bliver vi nemt skuffede. Familien er levende og omskiftelig. Nogle dage er det hyggeligt at samles. Andre dage er det ikke. Det er sådan, det er at være en familie.

Velbekommen
Fie Hørbye



Lidt bonusinfo. Fie Hørbye og ernæringsterapeut Christian Bitz afholder en ny workshop
Få styr på måltiderne – børn på godt og sundt


Workshoppen er til forældre, der én gang for alle ønsker at få styr på sundheden og måltiderne i hverdagen –
Er du ofte bekymret for, om dit barn får ’det rigtige’ at spise – eller bare nok at spise? Hiver du dig i håret over gentagne konflikter og kampe ved middagsbordet – eller har du helt opgivet drømmen om at samles omkring middagsbordet i fred og fordragelighed til den slags kvalitetssamvær, det virker som om er idealet, når der skal aftensmad på bordet i børnefamilien?


Så er Workshoppen ’Få styr på måltiderne’ første skridt på vejen. For det kán lade sig gøre. Med udgangspunkt i de tre hovedmåltider, mellemmåltider og den fristende ’sukkerfælde’ giver vi dig en enkel, konkret og fængende indføring i, hvordan du kan skabe sundere og hyggeligere måltider i din familie.

Få styr på måltiderne

Spændende? ja det syntes jeg i hvert fald... Er rimeligt hooked på Fies nye bog og sidder disse aftener og læser højt for manden herhjemme:)

Kh Johanna