tirsdag den 17. januar 2012

Søvn, Hjerneudvikling og Læring

Hvor vigtigt er det at børn sover? Er det særligt vigtigt for de helt små? Er søvn nødvendig for barnets hjerneudvikling og evne til at lære? Og kan børn sover for lidt/for meget? Læs med her og bliv lidt klogere:)

Søvn er livsnødvendigt for både børn og voksne, og små børn kan ikke sove for meget, men de kan så sandelig sove for lidt!
Når børn sover udskiller de blandt andet væksthormon (i den dybe søvn), desuden har søvnen betydning for kroppens hvile og genopbygning. Mangel på søvn kan påvirke immunforsvaret, hukommelsen og evnen til at indlære. Flere forsøg har vist et tydelig sammenhæng mellem børns søvn (mangel på denne) og heraf nedsat evne til at lære og tage beslutninger. Især påvirker mangel på søvn, barnets evne til at tænke kreativt, en kreativitet der er vigtig for børn i alle aldre, i forbindelse med at finde løsninger.

Det helt lille barn har rigtig mange sanseindtryk og oplevelser fra dagens vågne timer, hvilke skal lægges på plads i hjernen om natten, og har derfor ekstra meget brug for søvn. De hjerneområder, der i vågen tilstand har været indvolveret i læring, er de samme områder i hjernen, som under drømmesøvnen, bliver aktiv igen. En anden forsker har påvist via nogle PET-scanninger af spædbørns hjerner, at de områder af hjernen, som er aktive under drømmesøvnen, er præcis de samme områder, som barnet både i 0-3 årsalderen og senere har brug for er velfungerende for at kunne lære noget. Den sovende spædbarnshjerne har stor aktivitet i de områder, som senere i barnets liv, har utrolig stor vigtighed, for udvikling af hukommelse og intelligens. Sagt på en anden måde: Spædbørn skal sove og helst sove meget, det er der god hjernestimulation i. Derfor, træn dit barn i at sove meget. Det er ikke medfødt at et barn sover meget, det skal trænes.

Et barn indtil skolealderen skal sove mellem 10-12 timer, fra skolealderen til puberteten 9-10 timer og som voksen kan man nøjes med 7 timer. Søvn kan trænes, hermed sagt at MIDDAGSLUREN SKAL IKKE AFBRYDES. JO mere dit barn sover, jo mere kommer det til at kunne sove, og det er læringsmæssigt givet godt ud
.
Når det så er sagt er det vigtigt at huske på, at søvnbehovet samtidig er meget forskelligt fra menneske til menneske. De angivede søvnbehov i det følgende er derfor kun vejledende. Hvis du har et meget aktivt barn med et meget lille søvnbehov, volder det kun kvaler og stress, hvis du prøver at tilpasse det et andet behov

I tre til seks måneders alderen er det meget individuelt, hvor længe børn sover i træk. Nogle sover 20 minutter flere gange om dagen, og andre tager færre men længere søvnperioder. I den alder er det lige hensigtsmæssigt. Men hvad der er bedst, styrer det enkelte barn selv, såfremt det får mulighed for at sove, når det er træt. Det vækkes relativt let under REM-søvnen, og da den udgør en stor del af barnets søvn, er der relativt stor risiko for, at det lader sig vække. Derfor er det hensigtsmæssigt lige at se, om barnet beder om hjælp, når det klynker, eller om det selv lægger sig til at sove igen. Sidstnævnte er nogle børn bedre til end andre, og nogle lærer det hurtigere end andre.

Først efter seks måneders alderen opnår barnet den virkelige dybe søvn. Først derefter kommer der længerevarende vågenhedsperioder om dagen.
Først i tre års alderen vil barnet have en såkaldt dagtids-vågenheds-periode og en natsøvns-periode. Den dybe søvn hos børn i den alder er meget dyb, og især i de første timer af nattens søvncykli. Det kan være praktisk talt umuligt at vække dem.

Hvor meget skal spædbarnet sove?
Spædbarnet  sover almindeligvis omkring 16 timer i døgnet til at begynde med, men det kan svinge fra 10 til 23 timer, og være helt normalt. Spædbørn vågner ofte med to til tre timers interval for at spise, deres længste sammenhængende søvnperiode er oftest fire til fem timer, da sulten tit vækker dem. Det kan dog forekomme, at et spædbarn sover den dobbelte tid i et stræk. Det er helt i orden, hvis det er et sundt normalt barn. Hvis det er et barn med specielle ernærings-behov, fx hvis det har taget for lidt på eller har tabt sig, skal barnet vækkes hver anden eller tredje time, alt efter hvad I har fået rådlagt af lægen eller sundhedsplejersken. I de første måneder har de fleste børn ingen fast rytme med hensyn til at spise og sove. Den skal forældrene hjælpe barnet med at opbygge.
Hjerner elsker søvn!!:)
Jeg vil lige nævne, at jeg i dette idlæg IKKE tager højde for barnets kost, et emne der kræver sit helt eget indlæg fordi kosten er alfa omega for dit barns evne til at finde ro, lære, lege, udvikle sig, indgå i sociale sammenhænge etc.... Men det ved du jo nok godt:) Nævner det blot, så du ikke vil sidde og undre dig... Jeg har fundet fakta fra div artikler om børns søvn samt fra bogen: " Hallo - Er der hul igennem" skrevet af Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen & Journalist Karin Hyldig

0 kommentarer:

Send en kommentar