Kys din Baby

Isolde 1½ uge kysses af sin mor...

Jeg sad i sidste uge på biblioteket sammen med mine unger, og her faldt mine øjne på en inspirerende artikel omhandlende nus og berørings betydning for dit barn. Den gav mig stof til eftertanke, for kysser jeg mine unger for min egen eller deres skyld? Ja det er lige det. Læs med og bliv klogere.

Nus og berøring er afgørende for, at børn føler sig set, accepteret og spejlet. Når man nusser sit barn, fortæller man det, at man ser det, kan lide det og accepterer det. På den måde finder dit barn ud af, at det er okay at "være mig" siger Camilla Egelund, der er psykolog med speciale i børn og unge.

Camille mener ikke, at nus og berøring bliver mindre vigtig med alderen.

 Hun mener at hvis et spædbarn ikke bliver rørt, kan det få tilknytningsforstyrrelser senere hen i livet. Men det er også vigtigt for store børns selvværd, at blive nusset, så på en måde, er der ikke den store forskel på, hvor meget fysisk kontakt et spædbarn og en fireårig skal have. Selv om sproget kommer til at spille en større rolle i anerkendelsen af dit barn, når det bliver ældre, bliver et barn aldrig for gammel til kærtegn.

Gennem sproget kommer man ofte til at anerkende sit barn for noget, det gør. Mens man med berøring anerkender og accepterer sit barn for, hvad det er. Berøringens karakter skifter blot karakter i takt med, at barnet bliver ældre.

Når dit barn når omkring skolealderen, sker der et skift. Her stopper den tætte nus, mange børn gider nu ikke længere kildeleg og sidde på skødet, siger Camilla (hmm jeg husker nu at jeg sad på skødet af min far til jeg var MEGET gammel:))Men det betyder selvfølgelig ikke, at man skal holde op med at røre sit barn. Et barn kan jo altid bruge et kram, eller at man lige sidder og holder om det i sofaen.

Gabriel 3 mdr gammel, modtager lidt nus af sin mor:)

Børn viser selv tydelige tegn på, hvornår de har fået nok!.

Fx vender det nyfødte spædbarn hovedet væk, når det har fået nok kontakt. Et lidt ældre barn vil måske skubbe din hånd væk eller helt fjerne sig, hvis det ikke længere vil nusses.

Børn er meget bevidste om deres egne grænser. De er dygtige til at mærke dem og vise dem. Når børnene sætter grænser og viser, at de har fået nok, gælder det om at respektere dem og trække nussenallerne til sig. Hvis man derimod gang på gang overskrider de grænser, ens barn sætter, begynder barnet at tvivle på, om det er okay, at det har dem. I sidste ende risikerer man, at ens barn slet ikke kan mærke sine grænser.

Forældre overnusser ofte ikke med vilje. Derfor er det vigtigt at man er opmærksom på de signaler, ens barn sender. Man kan stille sig selv det spørgsmål: "Nusser jeg mit barn for min egene skyld, eller gør jeg det for mit barn?"

Når det kommer til, hvilke former for nus og berøring der er acceptable, vil Camilla Egelund ikke gøre sig til dommer, så længe barnets grænser bliver respekteret. Børnene kan selv regulerer hvor meget nus de orker/har brug for. Problemet opstår, hvis man som forældre ikke vil give slip og ikke lytter til sit barns behov/ikke behov for nus.

Som forældre skal man dog ikke kun tage hensyn til sit barns grænser.

Man skal også huske sine egne, for nussen går jo også den anden vej. Har man fx en treårig der hiver én i brysterne, er dette måske ok for nogle kvinder, mens andre ikke bryder sig om dette. Her skal man mærke efter: Er det okay for mig? Der, hvor det bliver problematisk, er, hvis man går med tildet, selv om man i virkeligheden syntes, at det er irriterende. "Men man kan ikke sige, at det enten er forkert eller rigtigt. Vi er jo ikke alle en str 38" Siger Camilla Egelund.

Jeg syntes det var en tankevækkende artikel, og måske skal jeg lige holde lidt igen med min mange, mange, meget voldsomme kysserier af min 3 årige...:)

kh Johanna