Sidste Del af Louises Fødselsberetning:) - og det blev en Johanna

Louises Baby er kommet til verden! Læs den spændende om end noget dramatiske afslutning på Louises laaaaaange graviditet:)

Sidste del af min Fødselsberetning.

Så kunne jeg endelig samle mig om at skrive denne fødselsberetning. Det var igår 4 uger siden, at vores lille pige kom til verden. D. 19/11 kl 4.50.

Jeg var efterhånden gået 13 dage over tid (!!!), hvilket i sig selv jo var temmelig frustrerende. Natten til fredag d. 18 begyndte vandet at sive kl 4.30. Yes! -tænkte jeg, så går der ikke lang tid, så har vi en baby i armene. Laaang næse....der kom ingen veer der rigtig ville noget, bare nogle lettere nivende plukveer, men de havde jeg haft masser af i dagene og ugerne op til. Kl 10 tog jeg til akupunktur hos Amoxa.dk, for at få sat gang i tingene. Da vi kom hjem ringede jeg til fødegangen og fortalt om vandafgang og planlagt hjemmefødsel. De ville gerne se mig så jeg kunne få kørt en strimmel. Afsted med os til Herlev. Lilletøsen havde det heldigvis fint derinde. Jeg havde kun udvidet mig 1 cm, så jordemoderen løsnede hinder (ondskab!) Efter lidt tid begyndte det at nive lidt mere, men ikke rigtig noget der ville noget. Jeg blev rådet til at få vestimulerende drop, for at få sat skub i tingene, men så ville jeg ikke få min hjemmefødsel, så trods anbefalinger fra lægerne om at blive og føde på Herlev valgte vi alligevel at tage hjem. Her var klokken blevet ca 15. Der var arrangeret hentning og overnatning til de andre piger, så alt det var på plads, hvilket var enormt rart.

Vi tog hjem igen og hyggede os. Det var helt underligt med en eftermiddag og aften uden børn. Vi gjorde alt det vi selv kunne for at sætte skub i tingene.

Hen under aften kom min veninde, som skulle være med til fødslen, fordi jeg synes at små veer begyndte at melde sig. Min mand var gået i seng. Min veninde og jeg sad og sludrede i et par timer og kl 23 ca havde vi aftalt at jeg skulle ringe til fødegangen for at give dem en melding og for at tale om, hvorvidt jeg skulle ind og have kørt endnu en strimmel. Jeg var lidt bange for, at blive ‘overtalt’ til at blive og føde dér og det havde jeg virkelig ikke lyst til. Der er en risiko for infektion når man har haft vandafgang i længere tid, og nærmer man sig de 24 timer, bliver risikoen endnu større.
Fra om eftermiddagen havde bedt mig om at holde øje med, om jeg fik feber, om fostervandet endnu var klart, og om jeg havde det godt i det hele taget. Der var ingen problemer, og da jeg fortalte det til jordemoderen ved 23-tiden, sagde hun, at jeg skulle blive hjemme, prøve at få sovet, og så ellers bare møde til min igangsættelsesaftale kl 7.30 næste morgen, hvis ikke der skete noget i løbet af natten. Min veninde tog hjem igen og jeg gik i seng. Klokken var ca 0.30.


Kl 2. 29 vågnede jeg med den vildeste ve! Den kom som lyn fra en klar himmel. Jeg skyndte mig op og gik på toilettet. Jeg begyndte straks at tage tid, for jeg var godt klar over at vi var i gang. Jeg havde 3 veer med 5 minutter imellem med en varighed af 45-60 minutter. Derefter var der to minutter imellem og de varede stadig 45-60 sekunder. Jeg ringede til fødegangen, og den søde jordemoder, som jeg havde talt med tidligere, nærmest jublede over, at jeg alligevel ville få min hjemmefødsel :oD

Manden var forlængst beordret ud og fylde fødekarret med vand. Efter en halv time ankom jordemoder, og jodemoderstuderende, som jeg havde givet lov til at komme med. Jeg hang ind over sofaen med heftige veer og pustede ned i en pude for ikke at larme for meget. Veerne var for latterligt smertefulde. Vildere end jeg havde oplevet før. Jeg var 5-6 cm udvidet, så intet under, at det gjorde ondt. Det gik stærkt! Efter noget tid kom jeg i karret, og det var virkelig dejligt lindrende, selvom det stadig var nogle vilde veer. Efter ca en halv time i karret var jeg 8 cm udvidet og hjertelyden var fin. Min veninde var igen dukket op, efter at min mand havde ringet til hende. Der gik ikke længe før det begyndte at presse på bagtil og jeg fik lyst til at presse med, men der manglede lige lidt kant før jeg kunne få lov til at presse. Til sidst kunne jeg ikke lade være med at presse med og så fik jeg også lov. Ved første presseve kom halvdelen af hovedet, næste ve var hovedet ude og 3. ve var hun født!! Det tog 9 minutter!
Det er min personlige rekord ;o) Jeg kunne ikke helt lade være med at larme lidt under pressefasen, -godt den ikke varede så længe! Jeg tog selv imod hende i vandet, hvilket var en meget stor oplevelse. Fødslen varede i alt 2 timer og 20 minutter.

Efterfølgende havde vi så lidt problemer, da lilletøsen ikke rigtig ville reagere som ønsket. Hun var lidt lang tid om at give lyd fra sig. Vi havde jo et ønske om, at navlestrengen først skulle klippes når moderkagen var ude, men efter 2 minutter med megen gnubben på babys ryg etc, ville jordemoderen have hende over på sofaen så hun kunne prøve at få mere liv i hende. Vi kunne se, at der var lidt gang i hende, men hun scorede kun 3 i apgar. Hun blev klippet fra og efter 4 minutter blev min mand bedt om at ringe 112. Efter 8 minutter skreg hun endelig. Min mand og veninde var helt rundt på gulvet og min mand var virkelig bange, kunne jeg se. Jeg selv sad dér i karret i en pøl af fosterfedt og med rasende hormoner og betragtede det hele. Jeg var overhovedet ikke nervøs, hvilket var lidt underligt. Jeg var helt sikker på, at det nok skulle gå. Det var nok egentlig slet ikke en mulighed, at der skulle kunne ske noget nu....! Falck og en læge kom, men der var gang i baby, så lægen kørte igen. Jordemoderen ville gerne have hende checket af en børnelæge, så vi måtte med ambulance til Herlev. Så mig op af karret, med rystende ben under mig. Moderkagen prøvede vi at få ud, men det ville den ikke på det tidspunkt. Så jeg fik morgenkåbe og klipklapper på og et håndklæde omkring saks med navlestreng. Ud på trapperne og ud på båren og ind i ambulancen. Sikke et syn! Min veninde havde lillepigen i varme håndklæder og brandtæppe. Og så måtte vi afsted. Manden fulgte efter i vores egen bil med jordemoderstuderende.

Heldigvis var hun helt fin. Det vil sige, vi kan jo reelt ikke vide om der har været iltmangel, men der er ikke noget der tyder på det, så vi håber slevfølgelig ikke at det er tilfældet.

Vi blev på Herlev til kl 22 om aftenen, hvor vi allernådigst fik lov til at tage hjem på trods af infektionsrisiko og susen på hjertet.

Onsdagen efter havde vi møde med børnelæge igen og hjertet lød fint og der var ingen infektion. Pyha, sikke en omgang.

Selvom det endte temmelig dramatisk herhjemme kan jeg sagtens skille de to ting ad. Jeg havde en helt fantastisk hjemmefødsel. Det var en stor oplevelse og jeg vil til hver en tid anbefale det på det varmeste. At vi så skulle indenom hospitalet var jo bare super ærgeligt, men ikke noget der har ødelag det for mig.

Hvis du har læst mine tidligere indlæg kan du måske huske, at jeg var meget opsat på at få amningen til at lykkes denne gang. Det lykkedes mig nemlig ikke med de to første piger.

Det holdt hårdt og jeg var flere gange tæt på at opgive, for det gjorde bare så ondt, men jeg kan med glæde fortælle at JEG AMMER! Det er bare så skønt og en sejr for mig.

Her er vores lille lækre tøs som er kommet til at hedde Johanna!

Hun kom til verden 2,5 time før igangsættelse, den lille drillepind! Men jeg fik min hjemmefødsel :o)