lørdag den 10. december 2011

Annettes mors Klejneopskrift -

Guf, mums , uhmmmmm siger jeg bare.. Her får i lige opskriften på rigtige juleklejner a la Annettes mor (håber hun gerne vil dele:))

Vi bruger altid denne klejneopskrift fra min mor – den synes vi er verdens bedste. Nogle mener det er sønderjyske, når man laver dem små.

Jeg tror opskriften er ret gammel.

De bedste julehilsner


Annette
KLEJNER

(Fra ”Kogebog for Grønland”)
3 æg
125 g sukker (1½ dl)
150 g margarine
3 spsk. fløde
½ tsk. kardemomme
1 tsk. reven citronskal
½ kg mel (8½ dl)
Palmin eller olie til kogning

Rør æg og sukker sammen. Smelt margarinen og hæld den i sammen med fløden. Tilsæt det sigtede mel, kardemomme og den revne citronskal. Ælt dejgen, den må ikke blive for fast, og rul den ud i en firkantet plade.


Del dejen med en klejnespore i strimler på ca. 3 cm og skær strimlerne på skrå i 5 cm lange stykker. Giv klejnestrimlerne et lille rids i midten og drej den ene halvdel af dejgen igennem. Læg klejnerne på et melet brædt eller lignende. Varm fedtstoffet, til det bruser omkring en lille træpind (f.eks. en tændstik).


Læg 5-6 klejner i gryden ad gangen og kog dem, til de er lysebrune. Vend dem med en strikkepind, så de bliver brune på begge sider. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir. Læg de kolde klejner i kagedåse og drys dem med sigtet florsukker ved anretningen.



En rest fedtstof kan genbruges, hvis man passer på, at det ikke bliver for varmt under kogningen. Brug ikke mere fedtstof, end at klejnerne netop kan flyde uden at støde på grydens bund.

Kommentar:
Meget god, nem at arbejde med, og ikke spor fedtet i smagen. Lav dem ikke for store.

God fornøjelse

2 kommentarer:

  1. Kunne jeg godt finde på at. Prøve af:) elsker at bage og dette minder jo om og har aldrig prøvet klejner:)

    SvarSlet
  2. Deler gerne - jeg må da lige fortælle min mor at hendes fantastiske klejner blive kendt :-). Forresten bruger jeg bare min store røremaskine til at røre dejen sammen, det går lynhurtigt. Hilsen Annette

    SvarSlet