Endnu en gæsteblogger har fundet vej hertil. Denne gang er det Nadia Louise Kristensen som står bag SlyngeSkolen. Nadia er 32 år, og har som journalist arbejdet med formidling i næsten 10 år. Hun er mor til to drenge på henholdvis 2,5 år og 9 måneder. Idet jeg netop selv er gået igang med at udforske slyngernes trygge verden har jeg med stor interesse, læst Nadias indlæg. Håber I kan bruge det til noget
Kh Johanna
"Jeg har netop åbnet Danmarks første slyngeskole. Hvad er det, spørger mange? Jamen jeg lærer kvinder (og mænd) at bære deres børn i slynger. Ganske enkelt. Herhjemme er det lidt eksotisk. Men bare syd for Danmarks grænse findes hundredvis af uddannede slyngerådgivere, der lever af at rådgive mødre om valg og brug af slynger og bæreseler. I USA, England og flere andre europæiske lande, er det også ganske udbredt. Jeg spår slynger en stor fremtid i Danmark. Ikke (bare) fordi jeg gerne vil leve af det. Men fordi det gør hverdagen så meget nemmere, når man gerne vil andet end at bære rundt med baby på armen eller i en dyne. Derfor bruger millioner af mødre verden over et stykke stof til at bære deres børn. Men derudover er der helt afsindigt mange fordele ved at give sine børn den tætte fysiske kontakt – især de første måneder.
Hud mod hud-kontakt er flere gange bevist at være helt fantastisk for babys udvikling. De udvikler sig hurtigere socialt, får styrket deres immunforsvar, og det er også godt for mælkeproduktionen hos mor. Intensiv, fysisk kontakt med baby de første måneder forebygger også en eventuel efterfødselsreaktion hos mor. Vi ved også, at babyer der bliver båret meget græder meget mindre. Og flere peger endda på, at de højst sandsynligt også bliver hurtigere selvstændige, fordi de bliver meget trygge af alt den fysiske kontakt. Og så er der motorikken. Evnen til at kravle, gå og endda tale bliver også stimuleret, når du bærer på din baby.
Der er flere, der efterhånden har forsket i, hvad hud mod hud-kontakt og fysisk kontakt gør for babys udvikling. Men hvis vi lige skralder det videnskabelige lag af og ser på logikken ...
I ni måneder bor baby i maven. Baby er nøgen og er i den grad i kontakt med dig. I alle døgnets sekunder kan hun høre dit hjerte banke, får varme fra din krop og bliver stort set udsat for samme duft hele tiden. Din duft. Og hvad sker der når baby bliver født? Baby kommer ud til et sansebombardement, får tøj på – og bliver måske endda hurtigt lagt for sig selv i en barnevogn eller en seng. Rigtig mange mødre bliver forskrækkede over, at deres baby kræver kropskontakt hele tiden. Men tænk på det sådan her: For en baby er det instinktivt forbundet med livsfare at være for sig selv. En baby KAN ikke klare sig selv. Det er faktisk et af de mest hjælpeløse børnepattedyr på jorden. Uden opmærksom, kærlighed og fysisk kontakt lægger menneskebarnet sig til at dø. Så fysisk kontakt er et basalt behov – på linje med mad. Derfor giver det også rigtig god mening, at forskere efterhånden får bevist, at det rent faktisk ER godt. Naturens design er genial. Selvfølgelig virker det. Det betyder ikke, at det ikke kan være frustrerende og ”for meget” at baby bare vil have dig (eller far) hele tiden. Og det er jo så her at slynger bliver fantastiske. For de færreste af os har temperament eller fysisk styrke til at bære en baby på armen mange timer hver dag.
Nadia underviser.....
Er du blevet nysgerrig? Så tjek Nadias side her: http://www.slyngeskolen.dk/
mandag den 28. november 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)


Helt enig - er selv netop gået fra bæresele til slynge/fastvikle. Det kræver lidt træning, men virker i den grad mere naturligt. Det virker som om det gør de uroprægede perioder mindre voldsomme, når man bærer rundt på sit barn. Og som artiklen skriver er det da helt logisk når man tænker på hvor barnet kommer fra. Tak for endnu et interessant emne
SvarSlet