onsdag den 19. oktober 2011

Gæsteblog Indlæg af Privat Jordemoder Pia Hern

Idag er vi så heldige, at Pia Hern har skrevet et blogindlæg til os. Pia er jordemoder og fødselsrådgiver og driver siden Mother By Nature. Her kan du læse mere om hendes arbejde, metoder og hvem hun er.
I dette blogindlæg skriver Pia om hvorvidt dine tanker kan påvirke fødslen.

Jeg har selv nydt godt af Pia´s lydfiler hvor hun forbereder én til at skulle føde. Virkelig interessante sager man bliver bekendt med her. Er lydfilerne ikke nok, kan man altid booke en tid hos hende, hvor man gennemgår de områder der vedrøre ens fødsel.
Rigtig god læselyst.

Kan dine tanker påvirke fødslen?

Svaret på dette spørgsmål er et rungende JA og dine tanker har endda en helt utrolig stor betydning for fødslen.
Det er nemlig sådan at når du føder så lader du ikke bare tankerne og følelserne blive udenfor fødestuen eller ude i haven hvis du føder hjemme. Du har hele dig med til fødslen – al det du indeholder, din fortid, dine overbevisninger, dine forestillinger og forventninger. Alt det og den du er har du med på godt og ondt. Men det er faktisk sådan at hver gang du tænker en tanke så opstår der en følelse og hver følelse du oplever skaber også en biokemisk reaktion i din krop. Tænk på en følelse som fx frygt. Den opstår fordi du registrerer noget som du fortolker som truende eller farligt og følelsen af frygt opstår. Den giver dig fysiske reaktioner som hjertebanken og koldsved fordi du har udskilt et stof som kaldes adrenalin.

Når du føder vil enhver tanke og der til hørende følelse give biokemiske reaktioner som enten kan støtte fødslen eller direkte hæmme den. Det er nemlig sådan at vi mennesker har et overlevelses system bygget ind i vores hjerne – et system vi har til fælles med alle pattedyr – som gør at vi kan bringe os i sikkerhed hvis vi føler os truede under fødslen. Vores krop kan stoppe fødslen så vi kan finde et bedre og mere sikkert sted at føde hvis der er et rovdyr på lur. Og det er faktisk adrenalin som har den virkning på vores krop – at det kan stoppe fødslen. Adrenalin hæmmer det stof som laver veer og det er super smart ude i naturen for en antilope men noget der meget ofte spænder ben for fødende kvinder.

Der jo ikke nogen rovdyr på en fødegang men problemet er, at vores hjerne ikke kan skelne og derfor reagere din krop på dine tanker, oplevelser og følelser uanset om det er en virkelig fare eller en du forestiller dig. Så hvis du føler dig stresset, utryg og bange – uanset af hvilken årsag - så kan det hæmme og besværlige gøre fødslen i meget høj grad. Det er nemlig meget svært at føde uden effektive veer og hvis du er stresset, utryg og bange så er også meget mere smertefuldt for dig at føde.

Derfor er det så utrolig vigtigt ikke kun at samle viden om fødslen når du forbereder dig. Det er utrolig vigtigt at du også bliver klog på dig selv og det som jeg kalder dit fødsels mindset.

Hvad er det du har med ind til din fødsel – hvilke tanker og følelser kunne opstå i dig og hvordan kan du forebygge at du spænder ben for din krop når du skal føde?

Start med at spørge dig selv hvordan har jeg det med at skulle føde – er du allerede stresset ved tanken om det nu så er der endnu mere grund til at arbejde videre med dit mindset. Glæder du dig kan du stadig have glæde af at booste dit mindset så du kan blive ved med at være i den positive tilstand uanset hvad der sker under fødslen.

Jeg ønsker dig masser af held og lykke med at gå på opdagelse i dit fødsels mindset!

Varme hilsner fra
jordemoder og fødselsrådgiver Pia Hern


Få mere inspiration og værktøjer til en naturlig graviditet og fødsel på Pias blog http://www.motherbynature.dk/ hvor du gratis kan hente e-bogen: Sådan gør du fødslen meget lettere – 3 trin der ændrer alt!



Ps alle Pia´s DVDér/CDér kan snart købes her hos Helsemarie...:)

1 kommentarer:

  1. Tak for interessant indlæg. Jeg vil straks hente din e-bog og kigge nærmere på dine CD'ere/DVD'ere.
    Jeg glæder mig til min 3. fødsel om et par uger -herhjemme! Jeg glæder mig til at se, hvad jeg selv kan gøre for, måske, at gøre fødslen "lettere".

    Kh Louise.

    SvarSlet