Da Selma kom til verden - Fødselsberetning fra Tine....

Det strømmer ind med fødselsberetninger... Hvor er det bare skønt, at I er så mange derude, der vil dele jeres store, måske største oplevelse, med alle os på bloggen - Tak:)
Idag kan vi læse om hvordan Selma kom til verden.
God fornøjelse


Selmas fødsel

Jeg vidste allerede inden min 2. graviditet at jeg gerne ville føde hjemme. Det krævede dog lidt overtalelse at få manden med på ideen, men mine gode argumenter virkede og det blev en hjemmefødsel i vand vi satsede på.
Da jeg har jordemoder 14 dage før termin snakker vi lidt om. at jeg ikke på nogen måde er utålmodig endnu. Jeg har en masse småting, jeg gerne vil have overstået inden fødslen Jordemoderen siger, at så føder jeg nok heller ikke lige med det samme, hun har erfaring med at moderes mentale parathed godt kan spille ind på hvornår man føder. To dage før termin får jeg ordnet det sidste ukrudt i haven og tænker, fint lillesøster, så kan du godt begynde at finde udgangen.
Torsdag d. 9/6-2011 ( min terminsdag) vågner jeg helt forvirret, lidt i syv, da Julius (kommende storebror på 3 år) prikker til mig inde i sengen. Jeg har sovet hele natten, det er ikke sket de sidste fire måneder! Jeg tænker, at det måske er fordi kroppen gør sig klar til fødsel. Jeg har igennem hele graviditeten haft en ide om at jeg ville føde d. 14/6, så der er jo lidt tid endnu. Da jeg er på vej hen til børnehaven med Julius får jeg nogle små veer, tænker det bare er snydeveer, men skriver alligevel til manden, at jeg ikke er sikker på han skal arbejde til fyraften. Jeg skal have jordemoder kl. 11.30, så ved en 9.30 tiden ligger jeg mig på sofaen og tager en lur. Da jeg vågner, er veerne væk, så det var bare snydeveer konkluderer jeg.

Jordemoderen mener at jeg har født inden mandag, men jeg tør ikke helt tro på det. Jeg skriver til manden, at det vist bare var falsk alarm. Kl. 14 henter jeg Julius, der kommer igen lidt veer, som bider lidt mere til. Fint, fint kroppen arbejder tænker jeg. Julius blev født om natten, og det har jeg også en ide om vil ske denne her gang. Kl. 15 kommer manden hjem fra arbejde, og vi bliver enige om lige at køre ud og handle for at få fyldt op med brød osv., hvis nu jeg føder i løbet af de næste par dage.

Kl. 15.30 er vi hjemme fra Brugsen og ”snydeveerne” bider godt. Jeg ligger mig på sofaen for at slappe lidt, imens manden og Julius spiller computer. Kl. 16 siger det plask, vandet er gået på den næsten nye sofa Jeg får skiftet tøj, manden tørrer sofa og Julius synes det er spændende at lillesøster er på vej. Jeg ringer til jordemoderen, men hun er ude til en anden fødsel (sker ca. en gang hvert andet år at der er to fødsler i gang samtidig i mit område.), så hun ringer til den anden jordemoder, som så ringer mig op kl 16.30. Vi snakker lidt, og hun spørger om hun skal køre mod mig med det samme. Jeg synes egentlig ikke, der er nogen grund til det, veerne er ikke regelmæssige og stadig meget svage. Men hun insisterer, da hun har en times kørsel og jeg fødte rimelig hurtigt første gang.

Jeg ringer også til min mor, som skal tage sig af Julius. Hun er på vej hjem fra arbejde og spørger om hun kan nå hjem først og skifte tøj. Ork ja, siger jeg. Der går dog kun et kvarter, så står hun i stuen, hun syntes det var bedre bare at komme med det samme. Manden er gået i gang med at fylde fødekarret, og jeg ligger i sofaen på alle fire hen over en sækkepude og arbejder med veerne. Kl. er nu ca. 17.15 og veerne bider efterhånden rigtig godt, jeg får manden til at ringe til jordemoderen og høre hvor langt hun er, da jeg synes det går rigtig stærkt og fornemmer der ikke er længe igen inden pressetrangen kommer og jeg vil virkelig gerne ned i fødekarret. Hun er ca. en halv time væk.

Julius løber lidt rundt og hygger med mormor i haven og kommer engang imellem ind og kigger, han tager det rigtig fint at se med mig med veer. Jeg er nu nødt til at koncentrere mig 100 % om vejrtrækningen under veerne og manden kommer løbende hver gang der er ve og trykker mig hårdt på lænden, det lindrer rigtig godt. Badekarret er efterhånden fyldt og jeg synes det er hårdt nu.
Kl. 17.50 kommer jordemoderen endelig, der var vejarbejde på vejen herned. Hun kigger hurtigt hen på mig, og går straks i gang med at pakke sit udstyr ud. Min mor og Julius går på legepladsen, der ligger lidt væk, synes ikke han skal være der, når jeg skal til at presse. Jeg får imellem to veer lige forklaret hvor hans sko er.
Jordemoderen undersøger mig kl. 17.55, 7 cm. åben og fin hjertelyd. Fostervandet var lysegrønt, så i realiteten må jeg ikke komme i karret og helt rigtigt skulle vi vist overflyttes til hospital. Men jordemoderen mener at jeg vil føde, stort set med det samme jeg kommer i vandet, så 18.05 får jeg lov til at gå i.
FANTASTISK, det var lige nøjagtigt så rart, som jeg huskede fra den første fødsel. Kl. 18.10 kommer den første presseve, jeg gisper mig igennem, jordemoderen undersøger mig igen. Der er en lille kant fortil, som hun skubber væk under næste presseve, som jeg også gisper mig igennem. På den næste presseve trykker jeg lige så forsigtigt med, samtidig med jeg selv med en hånd mærker hvordan hovedet kommer frem og så er hovedet ude. Min mand og jordemoderen kigger og fortæller om det lange mørke hår, lillesøster har. I næste presseve kommer kroppen, som jeg selv tager imod. Kl. 18.17 blev vi til en familie på fire. Lillesøster bliver suget lidt, imens hun ligger hos mig i vandet og min mand ringer til mormor og Julius og siger de godt kan komme hjem igen.

Efter lidt tid klipper manden navlestrengen og får lillesøster op til sig. De ligger sig i den ene ende af sofaen, hud mod hud, imens jeg ligger mig i den anden ende og bliver undersøgt. Der er ingen skader sket og meget minmal blødning. Min livmoder er allerede godt i gang med at trække sig sammen, av… Jeg får lillesøster op til mig og hun sutter med det samme. Ca. en times tid efter fødslen kommer den jordemoder, der oprindeligt havde vagten og overtager. Hun følger mig på toilettet og tjekker blodtryk, undersøger lillesøster, som var 52 cm. lang og vejde 3450 gram, og hyggesnakker lidt. Julius og manden har sat pumpen i gang med at pumpe vandet ud af fødekarret og min mor servicerer med mad og drikkelse.

Kl. 21.30 kører jordemoderen og min mor og så er vi bare os fire. Julius bliver puttet i seng, jeg tager et bad og så nyder vi ellers bare roen, inden vi går i seng. Det var vildt at være i Brugsen ved 15 tiden og så tre timer senere sidde med en baby ved brystet. Jeg havde ”rigtige” veer lidt under en time, jordemoderen nåede at være der i en halv time inden jeg fødte, og jeg var i vandet i 12 min.
Begge jordemødre beroligede mig med at en evt. tredje fødsel nok ikke ville gå endnu hurtigere.

Selma ½ døgn gammel

Det var så skønt at føde hjemme, min mand var fantastisk og følte sig godt tilpas, hvilket også smittede af på mig. Det var rart at Julius var så meget med, og han viser ingen tegn på traumatisering, tværtimod. Så hjemmefødsel er en de bedste beslutninger vi nogensinde har taget

Tine