Skal Børn Spise op? Af Fie Hørbye

Jeg har netop læst Familieterapeut Fie Hørby´s nyeste Nyhedsbrev... Det er så relevant og velskrevet at jeg bare bliver nød til at dele det med jer. Så here we go...: Skal børn spise op?



Jeg synes ikke, vi skal lære børn at spise op, men lære børn at spise, til de er mætte. Det gør vi ved at respektere, når de siger, at de ikke kan spise mere. Lærer vi børn at spise op, bliver det tallerkenens indhold frem for deres mave, der afgør, om de er færdige med at spise. Det kan resultere i overspisning.


Mange af os, der er forældre i dag, er opdraget til at spise op. Det betyder, at vi er mange, der ikke stopper med at spise, før tallerknen er tom – selvom vi måske for længst er mætte.


Problemet er, at vores system ikke længere registrerer mætheden. Fordi vi som børn har skullet lytte til, hvad andre mente, var bedst for os, har vi fjernet os fra os selv. For at undgå, at det samme sker for vores børn, må vi have tillid til, at de selv kan mærke, hvor meget mad de har brug for.


Børn har tilbøjelighed til at have større tillid til, hvad deres forældre mener og siger end til det, de selv mærker og føler. Derfor er det vores ansvar at støtte dem i at bevare forbindelsen til sig selv – og det gør vi ved at tage det, de siger alvorligt. Derfor er det også godt for børn, hvis vi kan have tillid til, at de selv kan mærke, hvor meget mad de har brug for.


At skulle spise op, hører til en opdragelse, der har rod i en tid, hvor mad var en mangelvare. Dengang gjorde det ondt at smide mad ud eller lade noget gå til spilde. Det er ganske vist længe siden, men den slags bliver indkodet i os, og så vandrer det gennem generationerne, selvom tiderne ændrer sig. Med mindre vi får stoppet op og gjort status over de holdninger og overbevisninger, vi har "spist" gennem vores opvækst.


I dag er det stadig vigtigt at vise respekt for maden for at passe på Jordens ressourcer og blandt andet støtte bæredygtig produktion. Men respekten for barnet er endnu vigtigere. Hvis barnet er kommet til at hælde for meget på tallerkenen og ikke kan spise op, skal vi derfor acceptere det. Men vi kan godt bevare respekten for maden samtidig ved at svare barnet på denne måde:


– Jeg kan ikke spise mere.


– Så synes jeg, det er ærgerligt, at du har hældt så meget på tallerkenen, for jeg kan ikke lide at smide mad ud.


På den måde respekterer vi både barnet og maden, og barnet vil lære at betragte mad med samme respekt.


Måltiderne handler om meget andet end mad, og derfor kan det også nemt ende i andet end nydelse og hygge. Traditioner, forventninger og bekymringer kan gøre os blinde for, hvad der reelt er på spil mellem os, der spiser sammen, og hvordan vi har det med hinanden.

PÅ TORSDAG holder Christian Bitz og Fie Hørbye workshoppen:

Få styr på måltiderne – børn på godt og sundt
– hvor du vil få klare og konkrete redskaber, der kan møde mangfoldigheden af behov omkring måltiderne.
Der er også tid og plads til dine personlige spørgsmål.

Månedens Bedste Give Away

Vil du gerne have en nemmere hverdag med mere frihed og mindre babygråd? Så kig med her.

Denne månedes bedste Give Away er nemlig skudt igang! Du kan vinde en billet til Slyngecafé i Odense, Aalborg, Aarhus og København i marts måned.
Det er Nadia, der er uddannet slyngerådgiver, der står bag arrangementet, hvor du blandt andet finder ud af, hvilke slyngetyper, der er gode til hvad, så du kan vælge den rigtige slyngetype til dig og din familie.

Du finder også ud af, hvordan slynger kan gøre alt fra handleture og rejser til putning og madlavning - meget nemmere. Og endda giver op til en times mindre gråd HVER DAG. Du kan læse mere om her , hvad du får ud af et besøg på Slyngecafé.

Slyngecafåen er designet til dig, der er gravid og gerne vil forberede dig så godt som muligt til din barsel, så du får en nemmere og roligere start. Eller er blevet mor inden for de seneste ni måneder, og gerne vil vide mere om, hvordan du får en nemmere hverdag med et enkelt redskab.

Nadia har udloddet en billet i hver by til jer, der læser med på Helsemaries Facebook og er tilmeldt Helsemaries Nyhedsbrev. Du skal blot smide en kommentar på Helsemaries Facebook side under dette indlæg og fortælle, hvilken by, du gerne vil med i og hvorfor du skal vinde. Du kan se byer og datoer lige her

Nadia trækker lod onsdag d. 14. marts kl. 15.00.

Forebyggelse af fladt baghoved/skævt kranie hos Spædbørn

Weekendens gæsteblogger hedder Pernille Fihl Herlevsen er 36 år, uddannet fysioterapeut for 13 år siden, har studeret osteopati, medejer af klinikken Klinikwestend (http://www.klinikwestend.dk/) og mor til 2 døtre med fladt baghoved.

Pernille vil i dette indlæg fortælle lidt om hvordan man forebygger af ens baby får fladt baghoved/skævt kranie. Desuden fortæller hun sine personlige erfaringer med emnet, i kraft af historierne om hendes egne to børn.

"Mange nyfødte har lidt skæve hoveder. Nogle gange er det fordi, hovedet er blevet klemt skævt i den trange fødselskanal under fødslen, andre gange kan det være opstået under den sidste del af graviditeten, da barnet vokser og pladsforholdene bliver mere ”trængte”. Lejebetinget skævhed af kraniet kan forstærke skævheder opstået under fødslen. Dette kan også skabe en affladning af hovedet hos et spædbarn, som havde et normalt hoved ved fødslen.

Sundhedsstyrelsen har siden 1998 anbefalet at barnet udelukkende sover på ryggen. Dette har desværre ført til en global stigning i antallet af spædbørn med lejringsbetinget fladt baghoved.

Især i barnets første levemåneder er knoglerne bløde og kraniesamlingerne er endnu ikke vokset sammen og forbenet. Derfor påvirkes hovedfaconen af, hvordan barnets hoved hviler, når det ligger ned.

Hvis barnet altid ligger med hovedet til den samme side, er der risiko for, halshvirvlerne mister den optimale mobilitet/bevægelighed samt at halsens muskler og bindevæv bliver stramme i den ene side. Hvis der ikke bliver gjort noget ved dette, er der stor risiko for at barnet udvikler en skæv hovedfacon.

Baby med tydelig kranieskævhed

Lejringsbetinget fladt baghoved / skævt kranie er karakteriseret ved et fladt baghoved i den ene side og en frembuling af panden i samme side. Ansigtet kan desuden være asymmetrisk, og øret på den modsatte side kan være forskudt bagud og nedad.


Sikre risikofaktorer for at udvikle fladt baghoved / skævt kranie hos spædbørn:


1. Rygliggende sovestilling
2. Børn med foretrukken hovedrotation
3. Ensidig håndtering (dvs manglende variation af spædbarnets hovedstilling)
4. Drengebørn er mere udsat for at udvikle fladt baghoved / skævt hoved
5. Børn med langsom motorisk udvikling
6. Nedsat bevægelighed af nakken
7. For lidt maveliggende aktivitet
8. Børn af førstegangsmødre
9. Flerfødselsbørn
10. For tidligt fødte børn

På baggrund af de fundne sikre risikofaktorer anbefales flg. retningslinjer til forebyggelse af fladt baghoved / skævt kranie hos spædbørn:

Baby 11 uger lejret på maven. Fint, rundt kranie.

1. Læg barnet på maven i de vågne timer (så meget som overhoved muligt, allerede fra barnet er få dage gammelt) Læg din baby på maven, når du skal lege med ham/hende. Træn barnet til at kunne ligge længere og længere tid på maven i vågen tilstand.

2. Rul barnet rundt på maven efter hvert bleskifte

3. Flyt barnet skiftevis fra den ene til den anden side (byt ofte arm, så barnet ikke ligger på den samme arm – gælder især flaskebørn). Når du bærer barnet, kan det noget af tiden bæres i sideleje, så den "flade side" af hovedet vender op.

4. Hvis barnet har en foretrukken hovedrotation (fx altid ligger og kigger til højre side), skal man straks stimulerer barnet til at kigge til den anden side (med fx legetøj etc). Dette barn skal i de vågne timer så vidt som overhoved muligt, stimuleres til at kigge til den side de ikke så gerne vil kigge til.

5. Varier stillingen af babyens hoved. Drej det til venstre eller højre, når han/hun sover i autostolen, i skråstolen eller vuggen/liften.

6. Når du mader barnet, kan du gøre fra det fra den modsatte side af det flade baghoved for at stimulere barnet til at dreje hovedet.

7. Prøv også at dreje barnets ansigt - til venstre eller højre - under søvn. Drej det væk fra den foretrukne side.

8. Læg barnet således, at han/hun skal dreje sig væk fra den flade side af baghovedet for at se på dig eller for at følge bevægelser, lys eller lyde i rummet.


Lidt om mig personligt og mine egne personlige erfaringer:
Jeg har 2 børn: Ida på 3 år og Julie på ½ år. Begge to med fladt baghoved. Julie helt klart værre end Ida.

Julies historie:
Julies fødsel var en god fødsel. Ingen smertestillende til mig under fødslen, som varede i alt 4 timer. Men allerede få dage gammel opdagede jeg at hun helt klart havde en favoritside. Hun lå i det vi kalder sidebøjning til venstre og rotation mod højre. Dvs hun lå med venstre øre mod venstre skulder og havde samtidig hovedet roteret mod højre -(kiggede mod højre).

Meget hurtigt fulgte jeg ovenstående retningslinjer til forebyggelse af fladt baghoved: Dvs lagde hende KUN på maven, gik med hende skiftevis på højre og venstre arm, lagde hende på maven efter hver skiftning og stimulerede hende til at kigge mod venstre.
Men desværre var skaden sket, hendes baghovedet var blevet fladt – og trods det jeg havde handlet meget hurtigt.

Og hvad gør man så? – når skaden er sket?

Mit faglige råd er: Søg hjælp til behandling hos en osteopat, kraniosakral terapeut eller en fysioterapeut/kiropraktor med speciale i behandling af babyer.

Jeg har selv fået behandlet/tjekket begge mine børn af Osteopat Hanna Tómasdóttir og Osteopat Didde Thorsted fra Klinikwestend.
De er begge to fysioterapeuter og osteopater og har begge speciale i behandling af babyer.


I Julies tilfælde viste det sig, at hun havde en låsning i nakke (dvs et låst nakkeled), som forårsagede, at hun lå som hun gjorde med hendes hoved. Låste led i nakkehvirvlerne på babyer, kan gøre, at de har svært ved at rotere hovedet i begge retninger og dermed ikke har fri bevægelighed i nakken (faktisk ligesom når vi selv har hold i nakken).

Efter ganske få behandlinger blev det helt klart hurtig bedre med Julies nakke. Hun kunne nu rotere hovedet til begge sider, og hendes favorit-side forsvandt, så hun lå lige godt med hovedet til begge sider.

Lige netop for Julies tilfælde er der et stykke vej endnu. Hun er stadig flad i baghovedet (især i venstre side), men hun er i klar bedring.

Jeg er i skrivende stund begyndt til kraniosakral terapeut med Julie og hun er i en alder af 6 måneder næsten begyndt at kravle.

Min klare anbefaling er til alle forældre der har babyer med begyndende flade baghoveder / skæve kranier:
Søg professionel hjælp hurtigst muligt hos en dygtig behandler, hvis ovenstående råd og vejledning ikke hjælper.

Jeg kan personligt anbefale Didde og Hanna, - men der findes helt sikkert også mange andre dygtige behandlere. Det eneste krav er bare, at de skal være vant til at behandle babyer.


Held og lykke!

De bedste hilsner fra Pernille,-)"

Jeg håber I kan bruge indlægget til noget
Kh Johanna

Hvad for en fisk?

Så er hun på bannen igen, den kære Rebecca Persson, forfatter og ekspert i naturligt sunde børn.
(rebeccapersson.com. http://rebeccapersson.com/ )
Denne gang har Rebecca skrevet lidt om fiskeolie til børn.

God fornøjelse

Det ville jo være dejligt, hvis en helt almindelig og nogenlunde varieret kost var nok til at holde dit barn sund og rask. Men sådan er det desværre sjældent. Vores moderne livsstil, en stresset hverdag, for lidt søvn, udpinte fødevarer, forurening og eksponering for bakterier, virus og giftstoffer – det er en stor mundfuld for vores kroppe – små som store.

Hvis jeg absolut skulle vælge ét kosttilskud, som jeg først og fremmest ville anbefale til børn, så ville det være fiskeolie i top kvalitet.

Fiskeolie og levertran indeholder de livsnødvendige fedtsyrerne DHA og EPA til dit barns hjerne. Mangel på dem kan påvirke dit barns indlæring, sprogudvikling, syn og hjernevækst negativt og øge risikoen for betændelse i tarmen. Fiskeolien er også vigtig for immunfunktionen. Den norske sundhedsstyrelse anbefaler for øvrigt også, at børn fra 4 uger (!) får levertran/fiskeolie.

Jeg anbefaler ubetinget, at du vælger produktet Omega-3 (flydende eller kapsler) fra Nordic Naturals. Og nej, jeg får ikke procenter!

Og hvorfor kan du ikke bare vælge den billigste fiskeolie, du kan opstøve?
Jeg er generelt fan af olier fra Nordic Naturals, fordi de de reneste, bedst smagende, bæredygtige, mindst harske og mest koncentrerede på markedet.

Det med harskheden og indholdet af miljøgifte er et meget væsentligt aspekt, når man kigger på fiskeolie. Det er der bare ikke så mange, som er opmærksomme på.

De fleste fiskeolier på markedet er harske (lugt selv efter) og gør derfor mere skade end gavn. Kniber det med budgettet, så giv hellere god fiskeolie hver anden dag end harsk hver dag.

Kan vi ikke bare spise noget fisk?
Nej, man kan desværre ikke få nok omega-3 ved at spise selv pænt store mængder fisk, og da de fede fisk er belastede af miljøgifte, vil det også være meget usmart, især for børn, gravide, ammende og andre sarte væsener.

Hvor meget er passende?
Dette gælder for børn fra 1 år: Giv ½ tsk., når det passer, typisk i starten af et måltid. Du kan også give 1 tsk. hver anden dag, hvis det er nemmere. To kapsler hver dag er også en mulighed, hvis dit barn kan sluge eller tygge dem; de er ret store, da det er ”voksenkapsler” (vælg ikke børnekapslerne fra Nordic Naturals, de er alt for lave i dosis).

Hvad med babyer?

Kosttilskud til babyer er et kapitel for sig. Jeg anbefaler levertran Arctic-D Cod Liver Oil fra Nordic Naturals til babyer, men efter nogle helt bestemte retningslinjer. Det kan du læse meget mere om i min bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning (Politikens Forlag, 2011).

PS. Vil du vide mere om, hvordan du styrker dit barns immunforsvar med naturlige midler, sund mad, kosttilskud og urter, så I kan komme gennem vinteren uden snot og hoste? Så læs mere her!

http://rebeccapersson.com/styrk-dit-barns-immunforsvar/

Banankagen & Kaninbagemanden..

Idag har Gabriel og jeg bagt kage, så der er lidt at byde weekendens gæster på.... Opskriften er fra denne uges " Alt for Dullerne"....:)



Ingredienser:
3 Bananerne
Saft for 1 appelsin
150 g Øko smør
300 g Rørsukker
4 Æg
350 g Mel
1 stk Bagepulver
½ tsk Natron
100 g Mørk Chokolade (vi brugte Raw Kakaonibs, syntes det giver en bedre "crunch effekt":)




MOS: Blend bananer og appelsinsaft i blenderen og stil til siden.

DEJ: Pisk smr og sukker hvidt og luftigt, tilsæt æg i . Si mel, bagepulver, natron og salt i. Vendt til sidst bananmosen og den hakkede chokolade/Raw Cacaonibs i dejen og bag på nedereste rille i ovnen ca 45 min 180 grader.



Pyntet med lidt rosenblade...

 

Bemærk at kaninkagebageren havde fået sneget et par gulerødder i blenderen. Opdagede det dog inden jeg fik sat den igang....:)

Super let at lave, selv med hjælp fra en Kanin!
God weekend

Sådan kan du Undgå Strækmærker

Jeg har fået et par henvendelser vedr forebyggelse af strækmærker ved graviditet... Nu har jeg aldrig selv haft så meget som ét eneste.

Om dette skyldes at jeg smøre mig ind i Rudolph Care BodyBalm, at jeg spiser sundt, varieret og får rigeligt med gode fedstoffer (som desuden fodre din babys hjerne med god guf) samt det at jeg træner og har trænet før, under og efter begge mine graviditeter og som en følge heraf ikke har haft de der meget voldsomme vægtøgninger som jo netop forårsager strækmærker, når huden ikke kan følge med... ja det har jeg ingen bevis på.. Måske er det mine gener... Anyway. Mine bedste råd mod strækmærker på mave, bryst og lår er:

1. Rudolph Care BodyBalm

2. Motion (både styrketræning og kondition under HELE graviditeten)

3. God nærende mad fyldt med rigelige mængder af sunde fedstoffer

4. Moderat vægtøgning (som jo, godt kan styres nogenlunde, hvis man følger sin sunde fornuft:) Spørgsmålet er blot om man orker det, gider bruge sin vilkestyrke på det eller om man vælger at slappe af, give slip og spise hvad man har lyst til under graviditeten også tage "kampen"med kiloene bagefter:) Det er et temperament spørgsmål Og begge dele er helt ok. Den første metode er dog sundest for mor og baby:)
 
 

Træning & Graviditet

Ja, og jeg ved godt at der sidder nogle og tænker. Din hellige ko! Det kan du sagtens sige, at man bare skal dyrke noget motion.. Men jeg var så træt at jeg simpelthen ikke ville kunne slæbe mig hen til løbebåndet.... Til det kan jeg kun sige: " I Know the felling". Det er SINDSYGT hårdt at motiverer sig til at komme afsted og igang, men gør du det fra starten af graviditeten, bliver det knapt så hårdt, af den grund at du blive knap så stor og tung! Desuden får du lidt ekstra energi, der motiverer dig til at komme afsted igen og igen.... Det er VIRKLIG det hele værd! Desuden har du ikke de der "barsels deller" at kæmpe med når du har født.
 
 
 
 
 
Kh fra Johanna

Gæsteindlæg af Familieterapeut Fie Hørbye

Hvor heldig har man lov at være?
Familieterapeut og bogaktuelle Fie Hørbye har skrevet denne uges gæsteindlæg til bloggen. Emnet er et jeg tror berører mange børnefamilier: Måltidet!

Læs med her og bliv en lille smule klogere.

God fornøjelse


Link til : Tør du vise dit barn hvem du er her:



Skal børn smage på maden?

For mig at se er det en menneskeret selv at bestemme, hvad vi lukker ind i vores mund. Det gælder for både børn og voksne. Alt andet er et overgreb. Børn har evnen til at kunne se og lugte, hvad de kan lide og ikke lide. Vi voksne har den også, men vi kan have fjernet os fra den, hvis vi som børn har lært, at den ikke gælder. Der er derfor heller ingen grund til at tvinge børn til at smage. At skulle smage på noget, før man har lov til at afvise mad, er en værdi, de fleste af os er vokset op med, men spørgsmålet er, om den er værd at give videre?

Jeg tror, vi dræber børns naturlige nysgerrighed over for maden ved at tvinge den i dem. Som med alt andet gælder det, at tryk avler modtryk. Det er en naturlov. Hvis vores omgivelser mener, at vi skal gøre et eller andet, og vi ikke har et valg, så kan det føles tvingende nødvendigt at kæmpe imod for at tage vare på os selv. Når noget presses i halsen på os, er det naturligt for kroppen at reagere ved at forsøge at skubbe maden op igen ved kvalme eller opkastningsfornemmelser.

Måske tænker du nu: Skal jeg så slet ikke blande mig i, hvad mine børn spiser?

Der er lavet undersøgelser, der viser, at børn – set over en længere periode – spiser det, de har brug for. Det indebærer, at de kan spise mest kød den ene dag, flest ris og grøntsager den anden dag. Masser af mad en tredje dag og næsten ikke noget den fjerde dag. Men på den lange bane går det hele op. Vores ansvar er at sørge for, at den mad vi sætter på bordet er sund og af høj kvalitet. Om børnene vælger at putte maden i munden, er deres ansvar – så længe de ikke er underernærede. Med sådan en indstilling til det fælles måltid bliver det nemmere for alle at få ro til at optage den næring, som måltidet i bund og grund handler om. Som en pige på fire år sagde:
- Det ville være nemmere at sidde her, hvis vi alle sammen lukkede øjnene.

Som oversat kunne betyde: ”Jeg er her for at spise. Ikke for at blive rettet på, kritiseret og presset til at spise mere, end jeg har lyst til.” Børn er kloge og sætter ofte fingeren på sagens kerne.

10 Råd Til Middagsbordet

1. Inddrag barnet i madlavning. Det er hyggeligt at være sammen om, og barnets kendskab og nysgerrighed over for maden øges.

2. Lad det fælles måltid være en invitation. Det giver de inviterende friheden til at sige nej tak.

3. Undlad kritik, bebrejdelser og belæring ved bordet. Vi mister appetitten af det.


4. Giv det kræsne barn fred. Det er frygtelig besværligt at være kræsen, og derfor skal vi ikke gøre det mere besværligt for det ved at presse det til at spise eller kritisere det for ikke at spise.

5. Lad barnet selv vælge hvilken mad, det tager på sin tallerken. På den måde støtter vi det i selv at tage stilling til, hvad det har brug for og godt kunne tænke sig.

6. Lær ikke barnet at spise op, men støt det i at spise til det er mæt. På den måde bevarer barnet kontakten til sig selv. Vi fjerner os fra os selv, når vi skal lytte til, hvad andre mener er bedst for os.

7. Hav tillid til at barnet spiser, hvad det har brug for. Undersøgelser har vist, at børn over tid spiser det, de har brug for. Det betyder, at de en dag spiser mest kød, en anden dag pasta og andre dage måske næsten ingenting osv. Vores ansvar er at sørge for, at den mad vi sætter på bordet er af høj kvalitet, men det er barnets ansvar, hvad det putter i munden.

8. Tving ikke barnet til at smage på maden. Børn har evnen til at se og lugte, hvad de kan lide og ikke lide. Det er en menneskeret selv at bestemme, hvad vi lukker ind i vores mund.

9. Drop interviewet af barnet og indfør samtalen. Fortæl noget om dig selv, det vil også give andre svar end: ”Fint nok” og ”Det ved jeg ikke”. Indfør eventuelt en tradition hvor alle ved bordet fortæller om det væreste og det bedste, der er sket i løbet af dagen, der er gået.

10. Drop forventningerne om, at det SKAL være hyggeligt. Fordi ellers bliver vi nemt skuffede. Familien er levende og omskiftelig. Nogle dage er det hyggeligt at samles. Andre dage er det ikke. Det er sådan, det er at være en familie.

Velbekommen
Fie Hørbye



Lidt bonusinfo. Fie Hørbye og ernæringsterapeut Christian Bitz afholder en ny workshop
Få styr på måltiderne – børn på godt og sundt


Workshoppen er til forældre, der én gang for alle ønsker at få styr på sundheden og måltiderne i hverdagen –
Er du ofte bekymret for, om dit barn får ’det rigtige’ at spise – eller bare nok at spise? Hiver du dig i håret over gentagne konflikter og kampe ved middagsbordet – eller har du helt opgivet drømmen om at samles omkring middagsbordet i fred og fordragelighed til den slags kvalitetssamvær, det virker som om er idealet, når der skal aftensmad på bordet i børnefamilien?


Så er Workshoppen ’Få styr på måltiderne’ første skridt på vejen. For det kán lade sig gøre. Med udgangspunkt i de tre hovedmåltider, mellemmåltider og den fristende ’sukkerfælde’ giver vi dig en enkel, konkret og fængende indføring i, hvordan du kan skabe sundere og hyggeligere måltider i din familie.

Få styr på måltiderne

Spændende? ja det syntes jeg i hvert fald... Er rimeligt hooked på Fies nye bog og sidder disse aftener og læser højt for manden herhjemme:)

Kh Johanna