Enerum eller Bofællesskab?

Nye Køjeseng fra DBA/Ilva

Gabriel har fået ny seng, en køjeseng. Har kigget efter en sådan, nogen tid- Havde forelsket mig i en fra Ilva, syntes dog den var noget pevret i prisen. Havde derfor besluttet at det måtte blive en køjeseng fra Ikea, lige indtil min mand fandt den fra Ilva, brugt, i DBA. Og hvilken glæde.
Gabriel sov i nat for første gang i den. Var stolt da han kunne kravle op på første sal sammen med alle sine bamsevenner.. Dog måtte vi konstatere, at højderne alligevel blev for meget da natten faldt på. Da vi kiggede til ham inden natten, var han kravlet ned i stueetagen:)

Isolde sov desuden sin første nat i Junosengen (Gabriels gamle seng) inden ved siden af mig. Det er så planen at hun skal ind på Gabriels/Isoldes værelse når jeg er færdig med at amme om nogle mdr. Men det er så her jeg har mine overvejelser. Jeg har hele tiden været fortaler for at børnene skal dele værelse. Jeg mener det er tryggest og hyggeligst for dem. Vi har massere af værelser, så de kunne nu sagtens få hver deres, jeg har bare en mavefornemmelse, der fortæller mig, at deleværelset er bedst for dem.

Isolde i sin nye Junoseng

Dog kan jeg ikke helt finde ud af, hvordan det så liigggge kommer til at gå i forhold til putte- og - vågne situationen? For De vågner jo på vidt forskellige tidspunkter, hvilket sådan set kan være meget godt, idet jeg så har børnene "alene" nogle af morgenerne. En ro og tosomhed hvilken jeg tror især Gabriel sætter pris på. Mor-tid uden lillesøster. Og hvordan gør man lige når de skal puttes? Gabriel har det med at "larme" lidt inden han falder til ro, hvilket jeg tror vil gøre det rimeligt vanskeligt at putte den lille i samme rum...

Har I erfaring med deleværelser til jeres børn? Fordele/ulemper i har lyst til at dele? Ordet er frit. Jeg vil med nysgerrighed læse dem alle
kh Johanna

Makeup med god Zen

Dagens Gæsteblogger... Rebecca Persson

Gæstebloggeren Rebecca Persson, forfatter og ekspert i naturligt sunde børn, er på spil igen! Denne gang blogger hun om Helsemaries nye Makeupserie, Zenz Organic Mineral Makeup.


Som gravid, ammende eller bare almindelig sart kvindevæsen kan man godt blive lidt økohandlingslammet, når det kommer til at vælge makeup.
Hvor finder man noget lækkert dullegrej uden hormonforstyrrende, allergifremkaldende kemi og miljøskadelige stoffer?
Det er ikke let! Ingen almindelig dødelige quinder har mulighed for at nærlæse det med småt på makeuppens ingrediensliste og tjekke, om stofferne er skidt eller kanel. Jeg har gransket over 500 ingredienslister til produkter, som markedsfører sig som “naturlige”, og jeg har ikke fundet ét eneste kosmetikmærke, hvor alle produkterne slap gennem mit kemikritiske nåleøje (men jeg er også meget skrap!).

Er der virkelig så meget kemi i makeup?

Ja! Traditionel makeup indeholder desværre ofte både petrokemikalier, som er restprodukter fra olieindustrien. Dét ånder din hud ikke særlig godt i. Så har vi parabener, som kan være homonforstyrrende, diverse miljøskadelige stoffer og som regel et skvæt parfume, som kan fremkalde allergi. Allergilæger fastslår, at æteriske olier er præcis lige så allergene som syntetisk parfume. Derfor er det sundest, at din makeup er parfumefri.





God Zen
Men den gode nyhed er, at der faktisk er meget makeup med god kemi at vælge imellem!
Zenz Mineral Makeup er en af de serier, som er bedst placeret i min aktuelle e-guide “Makeup uden kedelig kemi”.

Serien er baseret på 100% rene mineraler. Den er uden parabener, parfume, mineralske olier, nanopartikler, olier, farvestoffer, Bismuth Oxychloride og talkum. Det er godt gået!

Kiloprisen kan måske virke høj, men du får til gengæld et koncentreret luksusprodukt, som er drøjt i brug.

Er det ikke lige lidt hys?
Man kan jo godt tænke, at “herregud, det er jo bare lidt makeup, og jeg renser det jo af igen”. Men så simpelt er det desværre ikke. Der kan gemme sig ufattelig meget kedelig kemi i sådan noget dullegrej. Kemi, som blandt andet kan være kræftfremkaldende, skabe allergi eller skade dit ufødte barn, hvis du går rundt med sådan et. For slet ikke at tale om den miljøbelastende kemi. Det særlige ved makeup er, at det ofte sidder på den sarte ansigtshud i mange, mange timer. Læbemakeuppen spiser du tilmed en pæn portion af! Derfor er det et vigtigt sted at prioritere. Produkter, som hurtigt skylles ud igen, for eksempel sæbe og shampoo, kan man måske prioritere lavere, hvis det er nødvendigt.

PS. Guiden “Makeup uden kedelig kemi” er månedens tema i Klub Sunde Børn her i maj.

Med guiden som shoppehjælp garanterer jeg, at du aldrig mere behøver at være bekymret for, om der er kedelig kemi i din makeup. Du kan vælge mellem et væld af makeupmærker og -farver, lige så skønne som dem, du kender – bare uden stoffer, der skader din sundhed, miljøet – eller begge dele. Så bliver det ikke meget nemmere at være skøn uden kemi og dårlig samvittighed!

Vil du vide, hvordan du får guiden gratis? – så hop herhen!

Frie Børn Leger Bedst





Denne uge har jeg funderet over et, for mig, nyt begreb: Free-Range Kids. Bevægelsen Free-Range Kids: Giving Our Children the Freedom We had Withtout Going Nuts with Worry opstod i kølvandet på newyorker-skribenten og forfatteren Lenore Skenazy i 2009 skrev en klumme om, hvorfor hun lod sin ni-årige søn tage subwayen hjem fra skole på egen hånd.
Hendes klumme affødte rasende anklager om omsorgssvigt, men samtidig skrev mange ældre newyorkere nostalgiske indlæg om deres første tur hjem med subway og deres frie børneliv i byens gader i 70érne og 80érne.
Bevægelsen Free-Range Kids har stået bag en national " Efterlad dine børn i parken" dag, hvor forældre skulle følge deres børn over i en park for at lade dem lege på egen hånd og hente dem efter et par timer.
Lenore Skenazy argumenterer for, at vi  ikke skal lade "hvad-nu-hvis" styre dit eller dine børns liv. Samtidig med at hun giver eksempler på, hvordan det amerikanske samfund i endnu højere grad end det danske indrettes efter "hvad-nu-hvis".

Kim Rasmussen, der er forsker i moderne børneliv siger, at den største forandring i danske børneliv er, at vi siden 60érne i højere og højere grad har skabt reservater, indrettet til børn. Det er sket for at beskytte børnene og give dem tryghed, sikkerhed og omsorg, men det gør også, at vi ikke længere ser grupper af børn, der leger uden opsyn. Idag undre man sig lidt, hvis man ser mindre børn færdes alene på gaden, i bus og S-tog. Vi har vænnet os til, at børn hører til i institutioner eller på lagepladser, og at de skal hentes og bringes af voksne. Det giver et dilemma, for de fleste af os kan huske den berusende følelse af frihed, når vi legede på egen hånd, og den vil vi gerne give videre til vores børn.

Ligesom vi selv mister noget frihed, hvis vi altid prioriterer sikkerheden højest, mister vores børn nogle udfoldelsesmuligheder hvis vi pakker dem ind i vat. Kim Rasmussen siger at vi på den ene side gerne vil hjælpe vores børn, så de undgår at komme i vanskeligheder. Derfor slipper vi dem løs meget sent. Det gør på den anden side, at børnene bliver dårlige til at navigere i verden og passe på sig selv. For de kan ikke lære det uden at gøre sig nogle erfaringer.


Jeg selv er en af de mødre, der lader mit liv som mor styre af "hvad-nu-hvis" tanken. Tanken om at jeg en dag skal lade min søn gå alene ned af Kongevejen og hen til en af sine venner, tage bussen, cykle til skole, flyve til Jylland og besøge sin bedstemor (hvilket jeg selv gjorde som 6 årige med et skilt på maven og en stewardesse i hånden) - Ja jeg bliver helt svimmel ved tanken, lettere grådlabil og vælger så at slå tankerne væk med, at det er der heldigvis mange år til... Men tankerne rumstere nu alligevel, efter jeg læste denne spændende artikel i  Cover Kids.

Jeg slutter her af med et uddrag af Lenore Skenazys klumme " I Let My 9-Year-Old Ride the Subway Alone:

" Var jeg nervøs? Ja, lidt. Men på den anden side føltes det heller ikke så skræmmende. New York er vel lige så sikkernu som i 1963? Vi bor trods alt ikke i Bagdad.
  Nej, jeg gav ham ikke min mobil med. Jeg gad ikke at miste den. Og nej, jeg fulgte ikke efter ham eller lod ham udspionere. Jeg stolede på, at han kunne finde ud af at tage fra Lexington Avenue og videre med bussen fra 34.gade for at komme hjem. Og hvis han ikke kunne finde ud af det, regnede jeg med, at han kunne finde ud af at spørge en fremmed. Og jeg stolede endda på, at denne fremmede ikke ville tænke: " Nå, jeg skulle egentlig med toget hjem, men nu tror jeg i stedet, jeg vil bortføre denne dejlige dreng".
  Kort fortalt: Min søn kom hjem, ekstatisk af glæde over sin selvstændighed. Og lidt længere fortalt: Halvdelen af dem, jeg har fortalt om denne episode, vil nu melde mig til de sociale myndigheder.
  Som om den rigtige måde at opdrage børn på er at spærre dem inde bag lås og slå og hjelm og mobiltelefon og barnepige og overvågningsudstyr".

(Du kan læse hele klummen i sin helhed på nysun.com og du kan læse om bevægelsen Free Range Kids på bloggen freerangekids.wordpress.com)

Jeg har nu kastet denne her bold op. Hvad tænker du?

Kh
Den Bekymrede, overvågende mor:)

Væk med 3 Barselskilo på 6 dage...!

Lad mig først slå fast: Jeg er ikke til såkaldte lynkure. Bliver nærmest vred i låget hver gang jeg åbner et dameblad og ser opskrifter på den ene kur efter den anden. Tænker, hvem faen hopper med på alle de åndssvage slankekure? Alle ved da, at det eneste der virker er, at skære ned (væk) på Sukker, hvidt brød, ris, pasta og søde drikke. Og op for det gode fedt, proteiner og motionen..

Når det så er sagt, må jeg sande, at de sidste 6 mdr med en lille baby nr 2, har sat sig på min mave, er der noget der hedder: "side-mave" ? I ved, de der håndtag, bildæk.. Jeg ved ikke hvad de kaldes nu til dages. De var der ikke efter jeg havde født. Nej de er kommet snigende de sidste kolde mdr. Og ja, jeg ved godt hvorfor. Det er IKKE fordi jeg har et særligt, familiært gen for at tage ekstra på, trods det at jeg "næsten intet spiser":) Nej, de ekstra kilo er kommet fordi jeg
1) Simpelthen ikke kan finde tiden til effektiv træning i denne tid, hvor jeg udvikler og vækster min lille baby 2) At jeg simpelthen snacker Alt alt for meget i løbet af dagen, hvor jeg har hende på armen, leger med hende på gulver og går tur med barnevognen. Men værst af alt,
3)Så snacker jeg den helt vild, om aftenen, når børnene sover og jeg endelig har et par timer helt alene, med min computer. Jeg snacker ikke chips , chokolade og i den dur. Nej det er jeg alt for "helse- Øko-elskende" til. Jeg snacker i lækkert hjemmebagt grovbrød, Urtekrams knækbrød, delikate oste, frugt, nødder og i den dur. Men surprise... Selv disse lækre sager skal spises med måde. Hvis ikke, ja så tager man altså på!

I og med at det ikke ser ud til at der indenfor den næste tid vil komme ekstra 4 timer i døgnet, ej heller at min baby og hendes storebror får mindre brug for mig, samt at butikken vil tage mindre af min tid (i de timer ungerne sover), har jeg erkendt, at jeg må tage en lille smutvej. For jeg har simpelthen ikke tid til at træne så¨meget som jeg plejer, og derfor kan jeg ikke indtage de samme mængder mad som før:(

Jeg ved godt at jeg hverken bliver mere lykkelig, får et bedre liv eller mine hverdagsproblematikker forsvinder, sammen med ca 3 kg. Ikke desto mindre forestiller jeg mig, at disse 3 mindre kilo, vil bidrage til, at jeg får lidt mere glæde ved at kigge i spejlet, føle mig mere klar og frisk i låget samt får et stabilt blodsukker igen.

Derfor: De næste 6 dage (startede denne morgen lørdag), vil jeg følge en Low-Carb-Kur.
Det er mange år siden jeg sidst talte kalorier, og jeg har fortsat ikke tænkt mig at gøre dette. Men til de interesserede kan jeg informere om, at denne kur indebære, at jeg må indtage mellem 1200-1400 kalorier pr døgn samt at jeg SKAL spise 5 gange i døgnet (intet problem:))
Jeg har fået et hæfte med en masse super lækre opskrifter hvor jeg frit kan plukke ud til hvert måltid. Maden er faktisk a la den jeg plejer at lave, forskellen er blot, at der virkeligt er skåret ned på Kulhydraterne og op for proteinerne.

Status Dag 1: Jeg er mæt! Måltiderne er af den størrelser jeg plejer at spise. Forskel: Jeg nøjes med én portion:). Det har virkeligt ikke været svært at overholde.

De næste 6 dage vil jeg dagligt skrive en kort opsummering på, hvorledes det går med min kur (for h. det lyder åndssvagt!:) Bær over med mig. Måske dette viser sig at være en mega dårlig ide. Dog tror jeg på at det vil lykkes. Min mand er væk indtil næste søndag, så han vil ikke kunne spolerer kuren ved at sidde og spise knitrende, duftenede goodies hver aften når ungerne er lagt.. Jeg har idag købt ind og lader hermed slaget begynde!

OBS: Blot til info er denne kur på ingen måde "videnskabelig". Jeg hverken anbefaler eller vejleder i Low-carb-Kuren. Dette er blot et lille privat projekt, som jeg syntes det kunne være sjovt at dele med dig... Så hæng mig ikke op på, hvis det evt ikke virker:) Derudover supplere jeg "kuren" med en håndfuld mandler hver aften, for at bibeholde min dejlige mælkeproduktion til Isolde (som godt nok er begyndt på grøden nu, og kun bruger min mælk som Aften-, natte- , og trøstesnack. Men mælk skal der dog være, og det hjælper mandlerne til...

Derudover vil jeg fortsat løbe minimum 3 gange i løbet af ugen, min 5 km pr gang (som jeg plejer) og laver let styrketræning/Pilates i haven herefter...(det lyder måske af meget, men det er det IKKE for mig. Plejer at træne MEGET MEGET mere...)

De Damer....I høre nærmere....imorgen aften
Kh Johanna

Tid ved sengekanten

Er faldet over dette indlæg, skrevet af Sundhedsplejeske Helen Lyng. Jeg syntes det er relevant og interessant læsning, især for os der lige har udvidet familien, og måske ikke bruger så lang tid på at putte vores 1.barn, som vi gjorde inden nye gøj kom til verden. Læs og bliv, mindet om, det du nok godt ved i forvejen....

Avisen 24 timer har, sammen med analyseinstituttet YouGov, la​vet en undersøgelse, der viser at i hver femte familie med børn i alderen 0-6 år, får børnene kun sjældent eller aldrig læst godnathistorie højt, når de skal sove. Og det er rigtig synd - for det er vigtigt at vi prioriterer at bruge tid på sengekanten hos børnene om aftenen.

Jeg prioriterer dig
Det er vigtigt for alle børn at føle sig set og mødt. Det er vigtigt for alle børn, at de føler deres forældre prioriterer dem og gerne vil dem. Når dit barn mærker at du ser det og prioriterer det, så udvikler barnet selvværd. Selvværd er følelsen af at jeg er noget værd, fordi jeg er mig og ingen kan tage min plads. Det handler ikke om at være dygtig til eller at kunne noget bestemt, men handler om følelsen af at have værdi. Og det er helt oplagt at give barnet tid om aftenen, netop tidspunktet omkring putning, kan barnet føle sig set af sine forældre.

Især børn der er blevet storesøstre eller storebrødre og som skal finde ud af at dele mor og far med en anden, en rival til mors og fars kærlighed, kan have meget stort behov for at vi prioriterer og bruger tid på den ældste om aftenen.

Jeg lytter til dig
Hvis dit barn ikke trives i institution eller skole, hvis dit barn bliver drillet, eller af forskellige årsager går og er ked af det, bekymrer sig om forskellige ting, så er det ofte når du sidder på sengekanten, at der er plads til og mulighed for, at dit barn fortæller, hvordan det egentlig har det. Hvis dit barn mistrives, så er det ekstra svært at skulle slippe dagen og alle de oplevelser og tanker som barnet har og så vil dit barn have svært ved at sove - som en pige engang sagde til mig "jeg kan ikke lide at sove, for natten går så hurtigt og så starter en ny dag med drilleri".

Giv dit barn mulighed for at blive lyttet til og giv dig selv mulighed for at få at vide, hvad der foregår, så du kan reagere og hjælpe.
Jeg hjælper dig med at bearbejde dagen

For mindre børn, der ofte mangler ord, kan det at bruge tid på sengekanten være en måde at tale dagen igennem på. Ingen kan sove med hovedet fuld at tanker og du kan hjælpe dit barn af med tankemylder ved at sætte ord på de ting der er sket: "I dag da vi stod op, så fik du havregrød, umm, det smager godt", "så væltede mor mælken og det løb ned af bordet og ned på gulvet - sikke noget!" og så griner I lidt af det. "Så kørte vi i vuggestue og du legede med X, det var sjovt", "Så faldt du og slog hul på knæet, AV! Det gjorde ondt", "Men så fik du plaster på og så blev det godt igen" - og så taler ser I på plasteret og mindes den episode. Og på den måde hjælpes barnet med at finde ro ...

... og kan bedre overgive sig til søvnen.
Jeg lærer dig ord
Når du læser en bog højt og barnet lytter til ordene og rytmen i din stemme, så udvikles dit barns ordforråd og dit barns evne til at forstå. Både små og lidt større børn vil have stor glæde af at du læser og viser billeder, så du sætter ord på samtidig med at barnet ser et billede af det du læser om. Barnet lærer også helt basalt, hvordan en bog bruges, at man læser en side af gangen, vender et blad og læser en ny side og lærer også at ting har en begyndelse og en slutning. Når bogen klappes sammen med et "snip, snap, snude", så er historien forbi.
Jeg hjælper dig (og mig selv) til at tale om svære ting
Det kan nogle gange være en god idé at læse om emner som barnet har svært ved at tale om og sætte ord på. Det kan være bøger om følelser, om at blive drillet, om at være ked af det, eller om hvordan man har det, når man er glad. Det kan også være bøger om hvordan kroppen fungerer, om renlighed, om at skulle smide sutten eller måske en bog om hvordan babyer kommer ind i maven ...

Når I læser om personer i en bog, så kan det være lettere at forholde sig til og tale om karaktererne i bogen, end at skulle tale om sig selv. Og samtidig får I mulighed for at berøre emner, som du som voksen måske nogle gange også synes kan være svære at få talt om og ikke er helt sikker på, hvordan du skal gribe an.

Jeg styrker din fantasi
Når du læser højt, så styrker du også dit barn fantasi, fordi barnet naturligt selv skal skabe indre billeder af hvordan stedet I læser om ser ud, hvordan personen ser ud, hvordan han/hun føler, tænker osv. Og du kan appellere til barnets fantasi ved at spørge ind til nogle af disse ting "tror du hun har lyst eller mørkt hår?", "hvad tror du så der sker?" osv.

Jeg lærer dig at bøger er godt Selvom der er masser af mulighed for at downloade og lytte til historier, bladre på ipads og meget andet i dag, så er det stadig vigtigt at lære at læse og at vide, hvordan en bog skal bruges. Og det er vigtigt at dit barn får en naturlig interesse for bøger - i hvert fald, hvis du gerne vil have at dit barn skal synes at f.eks. skolebøger er interessante. Dit barn skal naturligt lære at læse og allerede når dit barn er omkring 1 år, vil det være relevant at I begynder at læse små bøger, kikker på billeder og læser om forskellige hverdagsting, som barnet kan genkende...

Gode Råd om Solcrem

Forbrugerkemi.dk giver her nogle gode råd om solcrem:

Når du vælger solcreme:

Solens stråler giver risiko for hudkræft. Sørg derfor for at beskytte din og dine børns hud med tøj eller solcreme, når solen bager. Udover at vælge en høj solbeskyttelses-faktor er der en række miljø- og sundhedshensyn, du kan tage, når du køber solcreme.



De hurtige og nemme valg:
Køb en solcreme, der er mærket med det nordiske miljømærke Svanen, og som samtidig er uden parfume. Svanemærket garanterer, at solcremen er blandt de mest miljøvenlige på markedet og stiller desuden visse krav til sundhed.

•kombiner Svanen med Astma-Allergi Danmarks blå krans og få ekstra beskyttelse i forhold til allergi.

•køb en solcreme med mindst faktor 15.

Du kan også:
•vælge en solcreme uden parfume. Duftstoffer kan nemlig være årsag til allergi. Parfume kaldes i indholdsdeklarationen for "parfume", "parfum" eller "aroma".

•vælge en solcreme uden UV-filtrer, der kan være problematiske for dit helbred. I listen over alle tilladte UV-filtre kan du se, om IMS har vurderet filteret som problematisk. Du kan også læse om, hvad de eventuelle effekter er, og hvilke kilder vi har brugt til at vurdere dem.

•undgå solcreme med andre allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende stoffer. Se listen over stoffer, som IMS vurderer er problematiske i kosmetik og plejeprodukter her.

Brug solcreme rigtigt
•Hvis du opholder dig i solen, er det vigtigt at bruge solcreme.

•Sørg for at dossere cremen rigtigt, ellers yder den ikke den angivne beskyttelse. En voksen skal bruge 30-40 ml solcreme (en god håndfuld) til én indsmøring. Et barn har brug for lidt mindre.

•Smør dig selv og dit barn ind i solcreme, før I går ud i solen.

•Husk at solcremen let mister sin virkning - f.eks. efter en tur i vandet.

•Brug solcreme med mindst faktor 15.

•Brug solcreme med både UVA og UVB filter. Se efter UVA-symbolet.


Beskyt dig imod solen, evt med solcrem fra Helsemarie som du finder her: (dette link er IKKE en del af Forbrugerkemi.dk´s artikel:)

Solcreme er én ud af mange måder, du kan beskytte dig mod solens skadelige stråler. Andre måder er for eksempel:
•Undgå middagssolen dvs. mellem kl. 12-15.

•Søg skygge - brug f.eks. en parasol, et strandtelt eller et solsejl.
•Brug hat og tag noget let tøj på, der går ned over albuer og knæ.
•Undgå at blive skoldet af solen.



Jeg krydser fingre og håber at vi snart får lidt lys og varme...
Kh Johanna

En lille én..

Så denne her på Facebook idag... Vil gerne dele:) 

Rigtig god Weekend kh Johanna